Feel syntetmattaForskellige slags syntetiske materialer er i dag materialer, der hyppigt bruges til at fremstille tæpper med. Maskinvævede tæpper, klassiske wiltontæpper og maskintuftede tæpper er nogle eksempler på modeller, der ofte er lavet af syntetisk materiale. Ved at vælge det syntetiske materiale med de rette egenskaber, kan man nemt tilpasse tæppet til det miljø, det skal ligge i. Med syntetisk materiale er det desuden muligt at få alle mulige farver, former og funktioner. Derfor er det let at finde præcis det, man leder efter blandt syntetiske tæpper!


5 grunde til at vælge syntetisk materiale:

 

  1. Syntetisk materiale er modstandsdygtigt over for fugt, snavs og blegning af sollys.

  2. Takket være de forskellige egenskaber i syntetisk materiale er det let at vælge et tæppe, der passer til anvendelsesområdet.

  3. Der er en bred vifte af kvaliteter at vælge imellem, når det kommer til form og stil (såsom tykkelse, volumen, og hvordan tæppet føles).

  4. Med syntetiske fibre kan man fremstille mange farver, der holder længe.

  5. Syntetiske tæpper er også ofte meget prisværdige.

 

Hvad er syntetisk materiale egentlig?

Syntetiske materialer er materialer produceret på en kunstig måde via kemiske reaktioner. Ofte er disse materialer polymerer, dvs. forskellige plasttyper, som der naturligvis findes en hel række af. Især tæpper er normalt lavet af polyamid, akryl, polyester eller polypropylen. En egenskab, som meget syntetisk materiale har, er, at de kan tåle en hel del snavs og fugt, hvilket betyder, at de kan bruges som tæpper i gangen, udestuen og som indoor/outdoor tæpper, der også kan ligge udendørs.

Syntetfibrer

Nærbillede af syntetisk garn

Nylon/polyamid:


Det mest almindelige navn for tekstilfibre lavet af polyamid er nylon (de fleste genkender nok nylonstrømpebukser). Nylon/polyamid er elastisk og holdbart, hvilket har gjort materialet populært at bruge i mange produkter. Takket være holdbarheden (både med hensyn til form og slitage) bruges materialet også ofte til tæpper, der skal have en højere kvalitet og holde længere.



Akryl:


Akryl er fremstillet af polyacrylnitril. Akryl er meget modstandsdygtigt over for varme og stærke midler. Beskyttelsestøj er ofte lavet af akryl, og tæpper i materialet kan tåle meget, når det kommer til rengøringsmidler og lignende. Overfladen på disse fibre har lidt struktur, hvilket betyder, at akryl holder sin form godt, også selvom tæppet eksempelvis har ligget sammenfoldet.

 

Polyester:


Kært barn har mange navne. Polyester, PET eller polyetylentereftalat. Uanset hvad man kalder det, er polyester et udbredt syntetisk materiale, der bruges til uendelig meget. Polyester er et relativt billigt materiale og har en lidt lavere slidstyrke end eksempelvis nylon (polyamid). Udviklingen har imidlertid betydet, at polyester i dag stadig opretholder et højt niveau. Med andre ord er et tæppe af polyester meget prisværdigt. En egenskab, der kendetegner materialet, er, at det kan tåle snavs og pletter.

 

Polypropylen:


Polypropylen er et plastmateriale, der bruges til alt fra fødevareemballage til bildøre, men det er også almindeligt forekommende i tæpper. Materialet kan tåle en hel del fugt og snavs (hvilket de fleste syntetiske materialer kan). Polypropylen er desuden let og billigt at fremstille. 

 

Hvilke modeller er lavet af syntetisk materiale?

Både selve materialet og metoderne, som bruges til fremstillingen, er udviklet under en lang periode, og tæpperne, der i dag er lavet i syntetisk materiale, er takket være dette af høj kvalitet. Der er flere fremstillingsmetoder og modeller, og ofte bruges teknikkerne også til at fremstille tæpper i andre materialer. De fleste syntetiske tæpper er maskinfremstillet. De kan væves på en vævemaskine eller tuftes på maskine, hvor trådene i stedet maskinelt "skydes" ind i en opspændt væv. 

Vi anbefaler naturligvis at se på, hvilket/hvilke materiale(r) hvert tæppe indeholder, da det kan variere meget, men følgende modeller er ofte lavet helt eller delvist af syntetisk materiale:

 



vävmaskin

Vævemaskine

Hvordan tager man hånd om et syntetisk tæppe?


Hvordan et tæppe i syntetisk materiale skal holdes, varierer noget mellem de forskellige modeller. Her finder du vores plejetips, og du kan klikke dig videre til den nøjagtige tæppetype, du ønsker råd for!

Generelt gælder det dog, at tæppets levetid påvirkes stærkt af, om man tager ordentligt hånd om det. Støvsug tæppet ofte i luvens retning, hvis tæppet har en luv. Drej også gerne tæppet nu og da, så det slides jævnt. Når det kommer til pletter, er det altid bedst at tage hånd om dem med det samme. Hvordan man fjerner pletter, kan variere mellem forskellige materialer, og det kan være godt at læse rådene, inden ulykken opstår. 

Her kan du læse vores mere specifikke plejetips!


Et syntetisk tæppe er et tidløst valg!


Syntetiske tæpper er opstået på grund af menneskets ønsker og med fokus på de funktioner, vi har brug for i tekstilprodukter. Udviklingen står samtidig aldrig stille. Nye syntetiske materialer fremstilles, og dem, der allerede er, opdateres og bliver kun bedre og bedre! 

Mange klassiske tæppetyper er skabt og har fundet vej ind i vores hjem takket være de syntetiske materialer og moderne produktionsteknikker. Wiltontæpper og ryatæpper er eksempler på tæpper, der har eksisteret længe, og som vi altid synes at gå tilbage til på trods af trends, der kommer og går. Behovet for syntetiske tæpper forsvinder ikke, og vores klassikere vil sandsynligvis findes længe. Derfor er et tæppe i syntetisk materiale mange gange et godt og prisværdigt valg for fremtiden!

Her har vi samlet alle vores tæpper - find din nye værelseskammerat i dag!