Kaffepletter på tæppet - sådan får du dem væk!

Kaffepletter på tæppet

Kaffe er en nødvendighed for de fleste af os, men kaffepletterne er vi gerne foruden. Når man tænker på, hvor mange kopper kaffe, der bliver drukket hver dag, er det faktisk underligt, hvor sjældent uheldet er ude og kaffen bliver spildt. Men hvordan fjerner du kaffepletter fra tæppet, når det så sker? Her giver vi dig nogle tips og råd.

Håndter pletten med det samme

Du skal handle hurtigt. Det er meget lettere at fjerne pletten, hvis du handler, mens den stadig er våd og ikke har nået at tørre ind. Brug en ren og tør klud og dup forsigtigt pletten for at suge væsken op. Du skal ikke gnubbe pletten, da der så i stedet er risiko for, at du gnubber kaffen ind i tæppet og pletten bliver større.

Når du har absorberet så meget af væsken som muligt, kan du fortsætte behandlingen af pletten med lunkent vand. Fugt forsigtigt med en ren klud. Brug derefter endnu en ren, tør klud til at suge overskydende væske ud af tæppet. Gentag disse to trin om nødvendigt.

Hvis du er heldig, er ovenstående nok til at få ram på pletten. Men hvis pletten er stædig, kan det være nødvendigt at anvende et rengøringsprodukt såsom opvaskemiddel, vaskemiddel (uden blegemiddel) eller tæppeshampoo. Sørg for altid at læse indpakningen nøje, før du begynder at bruge rengøringsmidlet, og test gerne midlet på en del af tæppet, der er mindre synlig, i tilfælde af at rengøringsmidlet skulle have en uønsket effekt. Også ved brug af rengøringsmidlet er det vigtigt, at du anvender det sammen med lunkent vand og en ren klud. Sørg for at fjerne alle rester af rengøringsmidlet og sug derefter den overskydende væske op. Området, hvor pletten var, skal være så tørt som muligt, når du er færdig med at behandle tæppet.

Husmorråd for kaffepletter

Der findes en række husmorråd at gribe til, når man får kaffepletter på tæppet. Et eksempel er at anvende kartoffelmel. Efter at have absorberet så meget af den spildte væske som muligt og derefter rengjort med vand (som beskrevet ovenfor), kan du afslutningsvist lægge et lag kartoffelmel oven på pletten, lad det synke ind og vente til det tørrer helt. Når kartoffelmelet er tørret (lad det gerne ligge natten over), kan du støvsuge resterne op. Så har kartoffelmelet forhåbentligt taget sig af pletten.

Tjek tæppets vedligeholdelsesråd Før du begynder at behandle en plet på dit tæppe, så sørg for at tjekke de vedligeholdelsesråd, der gælder for tæppet. Der findes forskellige vedligeholdelsesråd til forskellige materialer, hvilket kan påvirke mulighederne for at fjerne pletter. Hvis dit tæppe er sart, kan det være en god idé at undersøge, hvordan tæppet kan vaskes. Der vindes materialer, eksempelvis viskose, som ikke tåler vand. Vil du vide mere om, hvordan du vedligeholder og beskytter dine tæpper, kan du læse vores vedligeholdelsesråd og vaskeanvisninger for tæpper her.

 



Åbent køb i 90 dages
Hurtig levering
Fri retur
Tryg e-handel