Sådan vasker du et ryatæppe eller maskinvævet wiltontæppe

Alle tæpper har godt af et blive støvsuget regelmæssigt. For ryatæpper og maskinvævede wiltontæpper anbefales støvsugning mindst en gang i ugen i et normalt hjem, og oftere hvis tæppet ligger i et rum med med støv og snavs. Støvsug ryatæpper i luvens retning.

Støvsug også regelmæssigt under dine tæpper. Snavs, som havner under et tæppe, kan både forårsage slitage på tæppet og lave ridser i gulvet. Især ryatæpper, som har længere luv, kan indimellem også have brug for at blive rystet godt igennem for at blive frit for krummer og støv. Vær dog forsigtig med at banke tæppet med redskaber såsom en tæppebanker, da det slider unødigt på tæppet.

Hvis du regelmæssigt vender dit ryatæpper eller dit maskinvævede wiltontæppe, får det en mere jævn slitage. Brug også gerne hænderne til at purre op i luven på dit ryatæppe. Uanset om dit ryatæppe er fremstillet af syntetisk materiale eller uld, så bidrager rotationen til, at tæppet beholder sit fine udseende i længere tid.

Vask ryatæppe af syntetisk materiale

Pletter på ryatæpper bør så vidt muligt fjernes med et rent, lyst frottéhåndklæde, lidt lunkent vand og mildt rengøringsmiddel. Hvis du anvender for kraftige rengøringsmidler, risikerer du at blege tæppet.

Ryatæpper af syntetisk materiale såsom polyamid eller polypropylen kan godt tåle rengøring med vand. Tæpper med bagsider af eksempelvis filt kan uden problemer vaskes i vaskemaskine, badekar eller skylles med en haveslange. Mange maskinvævede wiltontæpper og ryatæpper med luv af syntetisk materiale har dog bagsider af sisal. Disse tåler ikke at blive våde. Et tæppe med bagside af sisal, som bliver vasket i vand, bliver bulet når det tørrer. Læs altid de vaskeanvisninger, der følger med, når du køber dit tæppe, før du vasker det.

Et ryatæppe eller andet syntetisk tæppe, som ikke tåler at blive vasket i vaskemaskine eller i hånden, kan i stedet vaskes med tørshampoo. Følg instruktionerne på tørshampooens indpakning. Et alternativ er at indlevere dit ryatæppe på et professionelt renseri.

Vask ryatæppe af uld

Uld tåler at blive vasket med koldt vand. Præcis som syntetiske ryatæpper er det tæppets bagside der afgør, om hele ryatæppet af uld kan vaskes med vand eller ej. Læs i første omgang de vaskeanvisninger, der fulgte med, da du købte tæppet. Hvis du har et ryatæppe af uld, som tåler at blive vasket med koldt vand, gælder de samme vaskeanvisninger som for håndvævede uldtæpper. Hvis dit ryatæppe af uld har en bagside, der ikke tåler at blive vådt, kan du stadig tørre oversiden af med et rent, lyst og fugtigt håndklæde. Til grundig vask af hele ryatæppet af uld anbefales tørshampoo. 

Åbent køb i 90 dages
Hurtig levering
Fri retur
Tryg e-handel